Sportsmassage og Fysiurgisk massage

Sportsmassage vs. Fysiurgisk massage

Alle veje fører til Rom, og det gør denne også. I det følgende vil forskellen mellem sportsmassagen og den fysiurgisk massage blive beskrevet. Inden forskellene skitseres er det i højere grad værd at nævne lighederne, og hvad de to massageformer har som fælles anliggende.

I familie med hinanden

De to massageformer kan betegnes som værende i familie med hinanden. De har begge det for øje at forebygge skader, lindre smerter samt at hjælpe kroppen til selvhelbredelse. Udgangspunktet for dem begge er et vestligt naturvidenskabeligt islæt.

De er et håndværk, som tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning og viden om musklers udspring, tilhæftning, funktion og tilstand, samt menneskets kredsløb og massagens effekt herpå. De har en lang række gavnlige virkninger af såvel mekanisk, biologisk og fysiologisk karakter, når der et tale om stive og spændte muskler. Dette gælder både spændinger fremkommet ved motion generelt, men i særdeleshed også ved statiske kropsbevægelser, samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Betegnelserne for de teknikker massageterapeuten benytter sig af er bl.a.; strygninger, æltninger, gnidninger, tapotement og vibration.

Effekten heraf virker afspændende og smertedæmpende, fordi at berøringen stimulerer kroppen til at udskille hormonet endorfin, der virker smertelindrende. Massagen øger produktionen af velværehormonet oxytocin og mindsker samtidigt produktionen af stresshormonet cotisol. Ophobningen af affaldsstoffer i muskulaturen og nedsat mikro-cirkulation kan resulterer i myoser, muskelinfiltrationer, knuder, spændinger – kært barn har mange navne. Og netop til dette er massagen effektiv til at formindske disse gener.

Per Henrik Ling vs. antikken

Den fysiurgiske massage også kendt som den klassiske massage er nok den mest kendte massageform i Vesten. Den fysiurgiske/svenske massage som den også benævnes kan tilskrives den svenske gymnastisk- og atletikpædagog Per Henrik Ling (1776 – 1839). Om end Ling var inspireret af de kinesiske teknikker bygger massagen på de vestlige værdier om den naturvidenskabelige krop, hvordan den fungerer og hvordan den bevæger sig.

Den romerske læge Galen ordinerede massage til atleterne før og efter træning netop med det formål at mindske skadespotentialet samt at lindre fremkomne smerter. Sportsmassagen kan således spores helt tilbage til det 2. århundrede i det antikke Grækenland.

Sportsmassage tre typer

Den fysiurgiske massage også kendt som den klassiske massage er nok den mest kendte massageform i Vesten. Den fysiurgiske/svenske massage som den også benævnes kan tilskrives den svenske gymnastisk- og atletikpædagog Per Henrik Ling (1776 – 1839). Om end Ling var inspireret af de kinesiske teknikker bygger massagen på de vestlige værdier om den naturvidenskabelige krop, hvordan den fungerer og hvordan den bevæger sig.

  • Forberedende, før krævende aktivitet– stimulerende massage som har til formål at forberede musklerne til fysisk aktivitet. Nervesystemet ”vækkes” og musklerne varmes op. Massagen her er typisk hurtigere og af mere overfladisk karakter. Gives som minimum 24 timer før den fysiske aktivitet.

  • Afspændende, efter krævende aktivitet– afslappende, udstrækkende og rolige massagegreb som har til hensigt at afstresse og berolige kroppen efter aktivitet.

  • Vedligeholdende, imellem krævende aktiviteter– benyttes mellem træningspas for at forebygge skader til næste krævende aktivitet. Massagen har fokus på evt. problemområder og de muskelgrupper der specielt er tilknyttet den givende sportslige aktivitet.

Forskellen på sportsmassage og den fysiurgiske massage er i bund og grund det sportslige islæt. Generelt kan det siges at teknikkerne tapotement og vibration ved sportsmassage i højere grad benyttes. Udstrækning og ledrotation for at smidiggøre sener og ledbånd karakteriserer også sportsmassagen.

 

  • For ikke at snakke om wellnessmassage, organmassage, bindevævsmassage og kropsterapi i det hele taget. Der er mange forskellige indgangsvinkler til at hjælpe netop dig når du besøger en massageterapeut, ja – kropsterapeut. 

Kilder

Tengbjerg, J. (2019). Hvad er sportsmassage? Lokaliseret d. 26. april 2019.

http://tengbjerg.dk/hvad-er-sportsmassage/

Tengbjerg, A. (2019). Historien bag den klassiske massage. Lokaliseret d. 26. april 2019.

http://tengbjerg.dk/historien-bag-den-klassiske-massage/ http://tengbjerg.dk/historien-bag-den-klassiske-massage/

Styrelsen for patientsikkerheds råd vedr. alternativ behandling. Klassisk massage. Lokaliseret d. 26. april 2019.

https://www.srab.dk/ordbog/klassisk-massage/

Kjerulf, N. (2014). Massage. Krop og Fysik. Lokaliseret d. 26. april 2019.

https://www.krop-fysik.dk/massage/

Get in touch

Adresse

Rosensgade 24, 3.sal
8000 Aarhus 

Kontakt

Tlf: + 45 22 99 72 37

Email : kontakt@korperli.dk

Åbningstider

TIRSDAG og hveranden ONSDAG

MØD Körperli her